HIT MED MER’

HIT MED MER’ er et femmandsorkester, som har rigtig mange års erfaring fra utallige jobs og spillesteder.

HIT MED MER’ spiller musik, som man simpelthen ikke kan sidde stille til, når den leveres i egen indpakning.

Intet er for småt – intet er for stort: Teltfesten på privatadressen, de traditionelle forsamlingshusfester eller kroballet, receptionen i firmaet, eller den helt store sports- eller firmafest i Idrætshallen.

HIT MED MER’ spiller de kendte og de største hits (især fra 80’erne) fra pop/rock, country og stille ballader hentet fra for- og nutiden af kunstnere som: Kim Larsen, Thomas Helmig, TV2, Tobias Rahim, Ray Dee Ohh, Dodo and the Dodos, Bamses Venner, Shu-bi-dua, Johnny Madsen, Volbeat, Creedence Clearwater Revival, Gasolin, Eric Clapton, Nena, Poul Krebs, Big Fat Snake, Peter Belli, Eagles, Dire Straits, Roy Orbison, Henning Stærk, Elvis Presley, Malurt, Queen, Chuck Berry og mange andre.

Repertoiret udvides og opdateres løbende med hvad der rører sig på den ind- og udenlandske musikhimmel.

Repertoiret kan tilpasses til den givne lejlighed.

Det forrygende Elvis show og potpourri er en herlig oplevelse, der sætter gang i hver en fest, med et udvalg af de største hits fra ”The King”.

HIT MED MER’ er et orkester der sætter alle sejl til, for at gøre festen til en uforglemmelig og minderig dag.

Ønskes der dinner-musik (mindre konstellation), så klarer vi også den.

Det er ikke kun gæsterne, som har det sjovt til festerne, når HIT MED MER’ spiller – det har orkesteret også. Der er ikke noget så festligt, som et gulv fyldt med danseglade gæster.